Hvad er Intermittent fasting?


Er du klar til at tage din krop på en sundhedsmæssig opdagelsesrejse? Intermittent fasting (IF), også kendt som periodisk faste, er ny måde at opleve madindtagelse på, der handler om mere end blot at sige nej til et måltid eller en lille snack.

Periodisk faste er kort sagt en livsstil, som indeholder fastlagte måltider og perioder med faste, altså uden mad, eller perioder med et reduceret kalorie-indtag.

Se vores udvalg af mad og snacks her

Det er en langsigtet plan, som på sigt kan have store fordele for din krop. Derfor skal det også være en holdbar plan, der balancerer mellem perioderne uden mad og de magiske øjeblikke, hvor du igen får lov til at forkæle din krop med et måltid mad. Under faste skal du altid huske at drikke rigeligt med vand, mens sort kaffe, te og danskvand også er fint, da dette er med ganske få eller ingen kalorier.

Tre forskellige fastekure

Faste handler om mere end blot at afstå fra mad. Det er en frivillig pause fra at spise, der kan have en positiv indvirkning på blandt andet vægttab, samt at forbedre ens stofskifte, og desuden øge ens sundhed og trivsel generelt.

Der kan være mange grunde til at faste, både religiøse, medicinske og sundhedsmæssige. De fleste benytter sig af faste i forbindelse med vægttab, hvor særligt tre fastestrategier er populære:

Læs om antiinflammatorisk kost her

16:8-kuren:
Alle ugens dage faster du i 16 timer og indtager mad inden for et 8-timers spisevindue. Det er en mulighed for at nyde dine yndlingsmåltider inden for fastlagte tidsrammer uden at overskride dine grænser.

I denne kur er det typiske billede, at man dropper morgenmåltidet, og i stedet placerer ens spisevindue fra 11.00 - 19.00, eller 12.00 - 20.00 (8 timer).

24-timers faste:
To dage om ugen afholder du dig fra at indtage kalorier i 24 sammenhængende timer. Denne form for faste giver din krop en pause fra konstant spisning og muliggør en nulstilling.

I denne kur kan det ofte være en fordel at have et par dage imellem de 24 timers faste, så man eksempelvis faster om mandagen og så først igen om torsdagen eller fredagen.

5:2-kuren:
Fem dage om ugen spiser du, så du følger dit normale ligevægtsindtag, mens du begrænser dit kalorieindtag markant på to ikke-sammenhængende dage. Disse fastedage indebærer typisk et meget lavt kalorieindtag, hvilket hjælper dig med at opnå et kalorieunderskud.

I denne kur kan det ofte være en fordel at køre samme strategi som i 24-timers fasten, og have minimum 2-3 dage imellem de to dage med begrænset kalorieindtag.

Fordele ved periodisk faste

Periodisk faste har vist sig at have flere sundhedsmæssige fordele end blot at tabe vægt. Dog er det vigtigt at nævne, at resultaterne kan variere fra individ til individ, og at det ikke nødvendigvis er passende for alle at føre periodisk faste. Potentielle fordele ved periodisk faste inkluderer:

Vægttab: Den helt åbenlyse fordel, som vi allerede har belyst. Den periodiske faste kan resultere i et kalorieunderskud, hvilket potentielt kan fremme fedtforbrænding og dermed vægttab.

Forbedret stofskifte: Gennem periodisk faste kan følsomheden over for insulin øges, og stofskiftet kan forbedres.

Sundere hjerte-kar-funktion: Flere undersøgelser indikerer, at periodisk faste kan have gavnlige virkninger på hjerte-kar-sundheden ved at påvirke faktorer som blodtryk, kolesterolniveauer og inflammation.

Optimeret blodsukkerkontrol: Periodisk faste kan bidrage til at stabilisere blodsukkerniveauerne og mindske risikoen for type 2-diabetes.

Cellulær reparation og fornyelse: Under fasteperioder går kroppen ind i en tilstand, hvor den kan fokusere på at reparere og fornye celler, da den ikke er optaget af fordøjelsesprocessen.

Øget produktion af væksthormon: Periodisk faste kan fremme øget produktion af væksthormon, hvilket potentielt kan bidrage til opbygning af muskelmasse og øget fedtforbrænding.

Uanset hvilken metode du vælger, begynder din krop at tømme sine sukkerdepoter under fasten og begynder derefter at forbrænde fedt for energi.

Intermitterende faste er mere end en diæt. Det er en rejse ind i en ny forståelse af din krop og dens behov. Ud over de fysiske fordele kan faste også bidrage til øget mental klarhed og følelsesmæssig balance.

Se vores udvalg af måltidserstatning her

Selvom faste kan have mange sundhedsmæssige fordele, er det vigtigt at huske, at det ikke er egnet for alle. Det anbefales altid at konsultere en sundhedsprofessionel, især hvis du har sundhedsproblemer eller tager medicin.

Lyt altid til din krops signaler, da nogle mennesker kan opleve bivirkninger som træthed eller irritabilitet under fasteperioder.

Som med alt andet, handler det om en sund balance. Derfor er de faste elementer som motion, søvn og ens stressniveau, også faktorer som påvirker hvordan din krops generelle trivsel har det.