5 myter om alkohol og vægttab – hvad er sandt?

Alkohol og vægttab… To ord der sjældent går hånd i hånd – og alligevel er det et spørgsmål, vi hører igen og igen. Kan man nyde et glas vin uden at ødelægge sine resultater? Eller er det 100% forbudt på en sund livsstil?

Let’s debunk the myths

Myte #1: “Alkohol stopper din forbrænding fuldstændigt”

Delvist sandt – men ikke som du tror.

Når du drikker alkohol, prioriterer kroppen at forbrænde det først, fordi det er giftigt i store mængder. Det betyder, at fedtoxidation (fedtforbrænding) sættes på pause, mens kroppen rydder op.

Men: Din forbrænding går ikke helt i stå – den omfordeles midlertidigt, og effekten er mest mærkbar ved større mængder (fx 5+ genstande).

Et glas vin eller to i weekenden vil ikke ødelægge dine resultater – men hyppig druk hæmmer fremgang.

Myte #2: “Alkohol er fyldt med skjulte kalorier”

Fuldstændigt sandt.

Alkohol indeholder 7 kalorier per gram – tæt på fedt (9 kcal/g) og næsten dobbelt så meget som protein og kulhydrater (4 kcal/g).

Og det værste? Kalorierne giver ingen mæthed, men øger ofte din appetit = mere snacking og større portionsstørrelser efterfølgende.

Eksempel:

  • 1 Cosmopolitan ≈ 200 kcal

  • 1 glas rødvin ≈ 130 kcal

  • 4 shots = op mod 400 kcal

Hvis du forsøger at skabe kalorieunderskud, kan alkohol let blive din usynlige saboteur.

Myte #3: “Du må ikke drikke alkohol, hvis du vil tabe dig”

Falsk.

Det handler ikke om at du drikker – men hvor meget og hvor ofte. En sund livsstil handler om balance, ikke forbud.

Du kan sagtens:

  • Nyde et glas vin til fredagspastaen

  • Tage i byen en gang imellem

  • Få en cocktail på ferien

Det handler om bevidsthed: Kend dine mængder, vælg kalorieklogt og planlæg omkring det.

Myte #4: “Alkohol gør dig tyk”

Falsk i sig selv – men...

Det er sjældent selve alkoholen, der får dig til at tage på – men det du gør under og efter:

  • Tømmermænds-cravings

  • Udebleven træning

  • Større måltider, junkfood og lavere aktivitet

Så ja – det omkringliggende mønster er problemet, ikke nødvendigvis selve gin & tonic’en.

Myte #5: “Vælg altid vin frem for drinks”

Ikke nødvendigvis.

Det handler mere om kalorieindholdet pr. genstand end typen. Et glas vin kan være lige så kalorieholdigt som en drink med sukkerfri mixer.

Gode valg:

  • Vodka + danskvand + lime = 60-80 kcal

  • Gin + light tonic = ca. 100 kcal

  • Champagne (brut) = ca. 90 kcal

  • Rødvin = 120-140 kcal

  • Cocktails med juice, sirup eller fløde = op mod 300-400 kcal

Så… Kan jeg drikke og stadig leve sundt?

JA. Men nøglen er bevidsthed og balance.

Du behøver ikke vælge mellem:

Et glas vin
Resultater
Et socialt liv

Du kan få det hele – bare ikke alt på én gang og hele tiden.

Vores tip:

Hvis du ved, at du skal i byen i weekenden – planlæg lette og nærende måltider op til.
Brug fx Wispy dressinger, snacks og greens til at holde dig på sporet uden at mangle noget.