The Protein Kitchen

      MÆNGDERABAT
      Tilbudspris 219,00 DKK Vejl. udsalgspris 240,00 DKK
      MÆNGDERABAT
      Tilbudspris 219,00 DKK Vejl. udsalgspris 240,00 DKK
      MÆNGDERABAT
      Tilbudspris 219,00 DKK Vejl. udsalgspris 240,00 DKK
      MÆNGDERABAT
      BLAND-SELV
      Tilbudspris 219,00 DKK Vejl. udsalgspris 240,00 DKK

       

      Hvad er The Protein Kitchen?

      The Protein Kitchen er en dansk virksomhed, der producerer sunde proteinbarer samt andre lækre måltider som salater og snacks. Virksomheden blev grundlagt i sommeren 2014 af Cecilie Lind og Morten Storgaard. The Protein Kitchen startede med fokus på opskriftsbøger med super let og sund mad og snacks. Bøgerne var bestsellers på det danske marked, og blev desuden udgivet på både tysk og engelsk. Efterspørgslen steg hurtigt på deres egne produkter specielt fra stormagasinet Magasin, der ønskede at sælge mad og snacks fra The Protein Kitchen. I samarbejde med Magasin startede The Protein Kitchen med at udvikle salater og snacks og i sommeren 2016 startede virksomheden et samarbejde med Joe & The Juice.

      The Protein Kitchen startede i efteråret 2016 med deres eget produktionskøkken i København, hvor de producerer de sunde proteinbarer og andre sunde retter. De går specielt meget op i, at alle deres retter rent ernæringsmæssigt er sammensat ud fra et sundt og berigende perspektiv - altså et smagfuldt måltid, helt uden e-numre, der absolut ikke går på kompromis med hverken smag eller kvalitet samt passer perfekt ind i en sund hverdag.

      The Protein Kitchen sælges nu i butikker og på webshops landet over, og vi hos Muscle House er enormt glade for, at kunne tilbyde vores kunder de lækre proteinbarer fra The Protein Kitchen.

      Proteinbarer fra The Protein Kitchen

      De sunde proteinbarer fra The Protein Kitchen indeholder ingen ’bullshit’ og er lavet på naturlige ingredienser helt fri for e-numre udelukkende af æggehvider, dadler og nødder som det eneste, barerne indeholder ingen raffineret sukker. Proteinbarerne kan spises af alle og er en super god snack til dagen, eller hvis man har brug for lidt ekstra energi til sin træning eller som en god substitut for sukkertrangen midt på dagen eller i sofaen om aftenen. Barerne er nemme at have med i lommen eller i træningstasken, og har den super gode fordel, at de ikke smelter.

      Derudover så indeholder proteinbarerne fra The Protein Kitchen kun mellem 200 og 220 kcal, så de fungerer perfekt som et proteinrigt mellemmåltid. Proteinbarerne er smagfulde og mættende og desuden lavet på få naturlige ingredienser af højeste kvalitet helt uden sødestoffer, smagsstoffer eller farvestoffer. Proteinbarerne er desuden helt uden mælk, gluten og soja - man skal dog være opmærksom på, at der kan være spor af gluten fra produktionen. De lækre barer kan købes både i hele kasser, som enkelt styks eller i en bland selv version, hvor du kan vælge mellem fire forskellige smagsvarianter.

      The Protein Kitchen Røde Kors bar

      Hos Muscle House elsker vi gode initiativer og mærkesager, derfor har vi selvfølgelig også valgt at støtte op om The Protein Kitchens lancering af deres Røde Kors proteinbar. For hver eneste Røde Kors proteinbar, som bliver solgt, bliver der doneret 2 kroner til Røde Kors, som er en af verdens største humanitære hjælpeorganisationer, der har afdelinger i over 190 lande. Røde Kors har en speciel rolle, når der skal tages hånd om og de svage skal beskyttes. Med de 2 kroner per proteinbar, der bliver doneret til Røde Kors kan de sikre 40 liter rent drikkevand til børn i katastrofeområder. Ved køb af Røde Kors baren, får du ikke blot en lækker bar, du støtter også samtidigt et godt formål.

      Køb dine proteinbarer helt uden ’bullshit’ hos Muscle House og få leveret din pakke lynhurtigt til døren eller nærmeste pakkeshop.