Træningselastik

      Hvorfor skal man træne med træningselastikker?

      Man skal træne med træningselastikker fordi, det er et virkelig godt træningsredskab, der kan bruges til at træne hele din krop på en skånsom måde, hvor du samtidigt får gode resultater, hvis du træner rigtigt. Man kan benytte træningselastikker i mange forskellige former for træning som f.eks. styrketræning, genoptræning, crossfit, yoga, pilates og mange andre former for træning. Elastikkerne findes i mange forskellige varianter og sværhedsgrader, så du vil altid kunne finde en elastik, der passer lige præcist til dig og det, du har brug for. Det er især rigtig godt at afslutte sin træning med en god omgang proteinshake.

      Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af træningselastikker, og hvilket elastik du skal vælge, til det behov du har.  

      Typer af elastikker til træning

      Hos Muscle House har vi flere forskellige former for træningselastikker, herunder kan du læse mere om hvilke varianter vi har, og hvad disse kan bruges til.

      Træningselastik Med Håndtag - også kaldt exertube - er en lang elastik med håndtag i hver ende og nok den mest populære træningselastik blandt fitnessudøvere. Disse træningselastikker fås i forskellige sværhedsgrader, og kan bruges til både styrketræning, genoptræning og aerobic. Håndtagende på disse elastikker adskiller dem fra de traditionelle træningselastikker, idet de giver et ekstra godt greb og gør elastikken mere kontrollerbar. Dette vil i størstedelen af tilfældene vil medvirke til en bedre og mere effektiv træning. De fleste træningselastikker med håndtag kan tilmed forkortes, så de hver især kan tilpasses efter det enkelte behov.

      Resistance Bands – også kaldt Power Bands - er en lang elastik uden håndtag, som kan bruges til en lang liste med øvelser, uden nødvendigvis at anvende andre former for udstyr. Resistance bands kan bruges til mange forskellige formål, men er meget populære i forbindelse med generel genoptræning og især også ryg, skulder og arm-træning samt squats og støtte til chin ups. Disse resistance bands er samtidigt også ideelle til crossfit og er også kendt som et redskab til at øge belastningen i forskellige træningsøvelser. Denne form for træningselastik er enormt slidstærke og kan modstå større kraft end andre træningselastikker. Båndende fås med flere forskellige styrker og er super nemme at have med i træningstasken.

      Glute Force Bands – også kaldt Mini Resistance Bands – er en kort elastik på omkring 30-50 cm og er mest kendt for at være et træningsudstyr til dig, der ønsker at gøre din ben- eller balletræning sjovere med ekstra belastning. Denne træningselastik kan dog også benyttes til opvarmning, andre fitness øvelser, styrketræning og genoptræning og er et ekstra tykt og slidstærkt produkt. Elastikken fylder ikke ret meget og er nem at have med i træningstasken. Denne form for træningselastik fås i to forskellige typer af materialer, hvor du kan vælge mellem en bomulds- og gummiblanding eller ren latex/gummi.

      Hvilken træningselastisk skal man vælge?

      Den træningselastik man skal vælge afhænger meget af, hvad man skal bruge træningselastikken til. Har man brug for en elastik, der kan justeres i længden kan man med fordel vælge en træningselastik med håndtag, der let kan forkortes til den længde man nu engang har brug for. Men elastikken man skal vælge, kommer helt an på hvilken træning og hvilke øvelser, man skal lave.

      Derudover bør man også have med i overvejelserne inden man køber sin træningselastik, hvilken styrke/sværhedsgrad man har behov for. Elastikkerne kommer i et væld af styrker med forskellige grader af modstand, det er derfor vigtigt at vælge den styrke, der passer til ens individuelle behov.

      Alle træningselastikkerne fylder ikke alverden og er super lette at have med i træningstasken eller på farten, og kan nemt være i en træningstaske.